Jeg har forsøgt at løse mine problemer i hjemmet ved ikke at sige noget. Men jeg tror kun min kone tænker på det som en befrielse. Til gengæld har jeg bevæget mig rundt i dybt nedtrykt sindstilstand (i min mentale pyjamas med håret i uorden). I nat måtte jeg trykke mig ind til hendes ryg i fosterstilling, og i morges omfavnede jeg hendes knæ.Hun ved, at jeg ikke kan modstå hende. Det er et uovervindeligt våben.
***
2 kommentarer:
Hov!
Du mangler sørme den øverste halvdel af dit hovede.
Kunne det være symptomatisk med dit parforhold?
Det dersens knæomfavning, det vil jeg personligt godt have mig frabedt. får det nogensinde nogen til at føle sig lækker?
Så så, mmmjjjmmmer
vi er i hvert fald mange her på nettet som føler med dig!
den gamle kRikke
Aldrig mere analyser!
Ang. knæet: Jeg greb bare det nærmeste.
Jeg griber, hvad der er.
Sådan er jeg.
Send en kommentar