Sestertier, sestertier! Jeg vil have sestertier!

***
Der er stadigvæk en, der råber her i bygningen. Han er åndssvag at høre på: – Du ved ikke, hvordan det er at være arbejds-løs! Du forstår det ik-ke! Se på mi-ig! (Frit efter hukommelsen.) Han lyder som et barn, der er blevet forladt af sin mor ude i skoven. Et ulykkeligt barn.

Nu har jeg lokaliseret ham. Jeg kender hende, han bor sammen med & hendes stakkels barn. Han råber dagligt. Det er røvsygt. Han er ingen Shakespeare. Jeg tør vædde på, at Shakespeare var sjovere at høre på, når han råbte. Som respons er jeg begyndt at råbe Shakespeare igen, når han begynder. Jeg står ude på badeværelset, hvor der er mest lydt, og deklamerer højt og rungende for i det mindste at hæve niveauet. Jeg løber hurtigt tør for citater, det er klart – jeg er endnu i den vanskelige opstartfase – så det er godt, jeg har min étbinds Collected Works, der blev skånet i den seneste oprydningsrunde.

Nu vil jeg downloade nogle rollehæfter fra nettet og få hele familien involveret. Motivationen er i top. Min datter er allerede begyndt at stille sig op ude på badeværelset og råbe latinske sentenser ("Veni, vidi, vici" og "Et tu, Brute?"*)), når hun kan høre ham dernede. Vi er to, der synes, vi skal vælge en tragedie (den ene er mig), og to, der synes, vi skal vælge en komedie, så det bliver nok noget Holberg, hvor alle kan være med. Og så er det på dansk, af samme grund. Eller måske kan jeg finde en god enakter. Måske en Ionesco. Jeg glæder mig. Det giver mig noget at se frem til og styrker sammenholdet.

*) Julius Cæsar, 3. akt., 1. scene.
***