***
Jeg kom hjem fra hippie-kulturarrangement i udlandet og til forældremøde på skolen. Kontrasten var stor. Alle forældrene snakker om deres eget barn og barnets problemer og nogle også om deres andre børn og deres problemer, f.eks. på andre skoler. Alt i alt meget kedeligt, og småkagerne kunne have brugt noget mere palmeolie.
Læreren forklarede et eller andet, der gav årsag til murren, og jeg sagde: – Altså parallelle strategier?
– Hvad betyder det? sagde en af mødrene.
– Øh, at man kan nå målet på flere måder, sagde jeg (især hvis det er horisonten).
– Okay, så det betyder altså ikke noget, sagde hun.
– Nej, det betyder faktisk noget, sagde læreren.
Jeg holder som regel altid mest med læreren. Forældrene er sindssyge (se også her).
Nu forestiller jeg mig, at de ser det her og genkender mig: – Hvorfor skriver du sånoget?
– Åhr, det betyder ikke noget! Det er kun noget, der står her til evig tid.
Det er heldigvis kun en lille del af mig, der tænker sådan. Resten af mig får tiden til at gå med at klæde visse af mødrene af med øjnene og forestille mig variationerne. Der er nogle rigtige hotties imellem.
Folk går udenfor og tænder smøger uden at sige farvel til hinanden.
Uddrag af mine notater:
Desuden:
***
torsdag den 10. september 2009
Ude og hjemme igen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
12 kommentarer:
Jeg holder også altid med lærerne - forældre er nogle være bullies.
Najs selvportræt? dér i nederste højre af øverste, ellers! - og ja, egentlig burde man sige farvel, i hvert fald til sine nærmeste, hver gang man går ud for at hive sig hæs i en kræftpind... nu du siger det.
Gisp.
være-bullies? eller værre bullies. lømler. ikke særligt søde (over for lærerne). i hvert fald.
Jeg kan meget godt lide ideen om, at folk skal sige farvel, hver gang de går ud og ryger, men det var ikke det, jeg mente. Folk er bare underlige. De siger ikke farvel og undgår øjenkontakt, når man følges ud efter mødet. Når de så er udenfor, tænder de smøgen. Det var en observation fra hverdagsdanmark.
Lømler.
Giver du ikke bare et lille clue til, hvem du er?
Jo. Jeg er en fugl, men jeg kan ikke flyve. Jeg er en fisk, men jeg kan ikke svømme. Jeg lever i vandet, men flyver om natten. Hvem er jeg?
Ole Ernst.
Grethe Sønck.
en kongepingvinørneunge.
rettelse: en kongepingvinugle-unge
(xcuse)
Engelbert Humperdinck. Dyr kan ikke skrive.
det siger du bare, fordi du ikke har set det.
Gud ja.
Send en kommentar