***
Jeg kan godt lide at læse højt, har jeg opdaget, for så er der da nogen, der hører efter, hvad jeg siger. Ellers er det ikke til at få ørenlyd. Man ignorer mig, og hæver jeg stemmen, tysses jeg på, eller jeg bliver bedt om at vente, fordi børnene er ved at sige noget, og så er det om bag i køen. Det er altsammen meget anstrengende.
Tak fordi I har lyttet til mig.
Tak, takkelak, taklirumlak.
***
mandag den 23. november 2009
Der er aldrig nogen, der hører efter, hvad jeg siger
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Ssssh! Ti lige stille et øjeblik!
Undskyld, min ven, sagde du noget?
Send en kommentar