Hele mit liv er forfejlet. Jeg kan ikke glæde mig over noget.Endnu en lortedag. Der er ikke engang noget galt, det er det værste ved det. Men der er heller ikke noget rigtigt. Jeg var så træt i morges, at jeg dårligt kunne hive mig selv op fra gulvet.
Det her lort, jeg laver., jeg ved ikke engang, hvad det skal føre til, det er ikke engang sjovt.
Jeg var ude på landet og hente mine malerier fra sommerudstillingen. Ikke ét solgt. Nu skal jeg se på dem her, har ingen steder at gøre af alt det lort. Hele mit rum er pakket en meter fra væggen i alle sider som kalk i et stoppet lokum, der river i lortene på vejen ud. Jeg har et læs til stående i provinsen, der aldrig må komme tilbage. De rykker heller ikke, gratis lager, jeg ser dem sgu nok aldrig igen.
Det er for latterligt. I mellemtiden er jeg ikke til at være sammen med for nogen. Et ubehageligt, væmmeligt menneske, det modsatte af alt, hvad jeg holder af, er jeg blevet til. Jeg fik et brev fra en gammel lærer, fordi jeg havde spurgt om noget, men nu vil han have at vide, hvad jeg går og laver, og jeg kan ikke være bekendt at sige: – Så lidt som muligt! – Jeg svælger i selvhad! – Jeg er ikke blevet til noget og hader det, jeg er!, for jeg holder af ham, så jeg får aldrig skrevet tilbage. Når man skuffer sig selv, kan man ikke se andre i øjnene. Så går man sidelæns ned ad gaden og siger hæhæhæ, mens man kvæles i sine forrådnede drømme. Så er man det værste af alt: en bøvet bavian. Oh gud, jeg usling, kast dine bylder på mig! Regn på mig din syre! Jeg er en stakkels synder, for jeg aldrig begynder mit liv at leve, jeg til intet er blevet.
Farvel, farvel, oh søde jord, nu springer jeg ind i din livmor og smækker døren derefter, så må andre råbe og opkæfte.
***
12 kommentarer:
slap af, det er november.
Kære Jammermand.
Skriv dog til læreren og fortæl ham, at det hele går ad helvede til!
Hvofor bilde dig selv ind, at du er den eneste, der har været, hvor du er nu.
Du er et menneske i en udvikling du lige nu helst vil afvikle, men man kan ikke stige af. Fremad går det, også for dig, selvom du ikke mærker det.
I dag er en af de dage, hvor jeg har lyst at give dig en krammer!
Sov godt.
Kh
Flora
Kære Mandejammer,
Det lyder som om du har det rigtigt hårdt, selvom det kan være svært udfra din blog at vurdere, eftersom du normalt har en fremragende hang til underfundig sarkasme.
Du har de følelser du har, og det er sgu da helt i orden. Acceptér og anderkend dem. Dine følelser fortæller dig, at der er noget helt galt i dit liv. Det er da en ærlig sag, er det ikke?
Der er en vej ud af det, også selvom alt ser sort ud. Nogen gange har vi brug for at spørge om vej, når vi er faret vild. Kun dit hjerte kender svaret, skråt op med hvad andre mener. Men hvis du er dybt dybt nede, så skal du have hjælp til at spørge dit hjerte. Snak med nogen. Måske din læge er en start.
Pas på dig selv.
kh
Dennis
Vi er jo som mennesker ikke defineret af det, vi føler indeni - vi defineres - både i forhold til andre og, derigennem også, i forhold til os selv - af det vi gør.
Du beskæftiger dig professionelt med én ting, men brænder for noget andet, som du så forsøger at beskæftige dig med ved siden af, men det batter ikke rigtigt noget, for den slags kræver tid - og den har du ikke nok af qua ligeførnævnte.
Og så et ægteskab ved siden af, og så et ægteskab, der ikke umiddelbart lader til at have udviklet sig i den mest givende retning gennem årene (for nogen af jer, lyder det som om).
Og så børn.
Og så en mor, der er alvorligt syg - og en far, som du ikke lokke et kram ud af.
Ja, jeg tror også, at du har det hårdt - men jeg tror også, at du er modvillig, når det kommer til at tage det rigtigt seriøst og gøre noget ved det, fordi...?
Det ved kun du.
Inde bag din superskarpe sarkasme og selvironiske distance til selv de mest sårbare af emner (din billedtekst til frokosttallerkenen i indlægget om dit og din mors kontrolbesøg på hospitalet/klinikken/lægen er et godt eksempel herpå; af den slags, der river hjertet ud af brystet på én).
Ingen tvivl om at der bor et levende, autentisk menneske inden i dig, Jammermand.
Nogen gange kan man bare som læser godt tvivle på, om du selv er rigtigt klar over det også.
Alt det bedste, også herfra,
Jeg brænder overhovedet ikke for nogetsomhelst. Jeg ved heller ikke, hvad jeg skal tro. Ind i mellem brænder jeg for noget, men det er en blafrende flamme.
Det er interessant det der med, at jeg skal tage mig selv alvorligt. Det vil jeg tænke over.
Nogle gange spekulerer jeg på, om du er mig?
Acceptér at du er en sur, knotten, depressiv, vralten osv. mand! Acceptér at det er bare sådan du er - for så behøver du ikke bruge al din krudt og energi på at hige efter noget andet og ha' det skidt med at du sidder fast! Al den energi du nu bruger på at mukke over tilværelsen kan du så måske kanalisere i et større overskud på nogle helt andre og nye fronter!
en vralten mand...
- måske på tide med et navneskift? (det skulle være så godt, nu i disse numerologiske tider)
- Andejammer! :)
Jeg accepterer, at jeg er en vralten mand.
Du er en sveske, er du!
Det er et dårligt råd, at du skal tage dig selv alvorligt; så skulle du jo skyde dig en kugle for panden. Tag i stedet tingene, som de kommer, og fuck dem, der blir til noget. Hvad kan de bruge det til, når de dør?
I dag er som alle andre en, hvor jeg har lyst til at gi dig et spark i løgene.
Tak for perspektivet.
Send en kommentar