***
Mit hjerte bliver knust 10 gange, 30 gange dagligt, hver gang jeg kigger på min kone.
Hvad skete der?
Hvem er det, jeg giftede mig med?
Jeg skal finde en tid, hvor klaverstemmeren skal komme, mens min kone er hjemme, men jeg har ikke nævnt det. Det er nemmere ikke at sige noget.
Hun taler kun til mig, hvis der er noget, jeg skal: – Køb panelmaling. – Køb rugbrød.
Hvis jeg ikke opretholder samtalen, er der ingen. Ved middagsbordet sidder vi bare og stirrer.
Jeg rejser hjemmefra før børnene, hvis det fortsætter sådan her. Hvis jeg har et hjem at rejse fra.
***
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Tag dig nu sammen og find dit ægteskab igen. Hvad gjorde du i starten da du kurtiserede hende?? Gør det igen. Det er dit ansvar.
Jeg synes, du skulle stikke af med klaverstemmeren!
tja sådan har man det også som kvinde en gang i mellem, når man ser på sin mand. Et andet sted skriver du, at du er uplejet - prøv at starte med at rette op på det, det skader i hvert fald ikke.
Uplejet og re'erlig. Det veksler.
Send en kommentar