Min datter (13) sagde noget sjovt. Hun sagde: – Hvad hvis man var hos tandlægen, og det var en gammel tandlæge, og han savlede en ned i munden?
– Ad! sagde hendes lillesøster (9).
– Haha! sagde jeg.
Det er sådan noget, man kan tænke over, mens man ligger dér i stolen.
(Curb 4.1)
Vi udvekslede sigtende blikke, min kone og jeg
Det får mig til at tænke på dengang, min kones morfar, der også var kunstpraktiserende, skulle se min mappe, og en tung savldråbe forlod hans 88-årige læbe og dryppede ned i den, hvorefter han vendte bladet uden at have bemærket noget.
Det er, hvad der følger med. Der er intet morsomt eller distingveret ved at blive gammel.
***
Ingen kommentarer:
Send en kommentar