At være alene uden familien minder mig om dengang, min kone gik fra mig og tog barnet med. Først rodede jeg selvfølgelig rundt, men efterhånden fik jeg styr på mig selv: Redte min seng, holdt op med at ryge, lærte at bruge tandtråd, fik et job der gav ordentlige penge.
Men jeg kunne ikke leve uden mit barn, det er klart, så jeg tog efter min kone for at vinde hende tilbage, og hurtigt begyndte jeg at ryge igen og alting flød.
Sådan går det op og ned.
Helt styr på det får jeg nok aldrig.
Men det kan faktisk være meget rart at være sig selv, når man ikke har andre at tænke på.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar