Jeg har måttet afvise en læser

Det er ikke fordi, jeg har for mange læsere, men alligevel afviste jeg sidste uge en, den unge digterske, der fornylig muntrede mig op ved at kalde mig en ”kusse” og sige, jeg skulle holde op med at te mig så jødisk. Det var hende, der oprindeligt fik mig til at blogge, fordi hun fik det til at se nemt ud, og så kom jeg altså til at sige, at hun havde inspireret mig til også at starte en blog. (Og se nu! Jeg har dårligt lavet andet siden.) Men jeg vil bare ikke fortælle hende, hvor hun kan finde denne blog, denne hemmelige blog, som kun De, kære læser, er indviet i.