Sig det bare: honningmælk

***
Jeg arbejdede 30 timer på 2 dage, inkl. 4 timer næste morgen, og fik ondt i halsen. Mit job er ikke at stå og råbe. Jeg har fået en slags halsbetændelse. Jeg der ellers aldrig fejler noget, andet end ondt i røven og selvfølgelig forskellige slags sjælelige lidelser.

Der stod jeg nede i Irma og svedte i min vindjakke for at købe citroner.

Jeg så Casablanca og tudede, hver gang Ingrid Bergman*) var på, så udmattet jeg var. Hver gang der kom en klassisk replik, prikkede jeg min datter på skulderen og sagde: – Nu skal du høre efter ... (Filmen hakker lidt hen mod slutningen, men du store, hvor den flyder indtil da. Det er en kendt sag.)

Før det så jeg langt om længe Gus Van Sants Paranoid Park, jeg har på overtid fra biblo. Tjek dialogen i denne scene:

Hold on a sec.

I have the answer.

To what?

Like when you were saying...

if something happened,

to you and you couldn't tell anyone.

It doesn't matter, just forget it.

See, what I would do is...

I'd write a letter.

To who?

The person you did it to.

Like, an apology or whatever.

Or... maybe to someone else,

like a separate person.

But the point is,

to get it down and off your chest.

And then, you can stop stressing.

And, what am I supposed to do

with the letter... after?

Doesn't matter, like, save it,

send it, burn it, you know?

Th... writing it down

is the important thing.

So... yeah. I mean, once you get it out

there you'll feel way better.

It's a big relief.

I don't know, Macy, it sounds like

a homework assignment or something.

Trust me, it's

not a homework assignment.

You know...

it just feels good to have it all out.

Yeah... maybe.

But, the trick is... write it

to someone you can really talk to,

like someone you're comfortable with.

Not your parents or your teachers

or whatever.

Write it to a friend.

Yeah.

Write it to me.

OK, Macy. It's late now.

I'm gonna stop.

Jeg kan godt lide film som denne, hvor almindelige mennesker foretager sig almindelige ting, uden at det er kedeligt, som at blive trukket på skateboard af en cykel –



– og folk siger rimeligt intelligente ting, og der ingen skurke er –



– og er flot fotograferet og ser unge og godt ud. Jeg kunne se på dem hele dagen gå rundt mærkelige almindelige steder med håret nede i øjnene. Hvis det var gamle folk, ville jeg ikke gide. Gus Van Sant elsker drengene.


*** HEADS-UP TIL FILMBRANCHEN: Filmatiser Søllerød Blues og gør det sådan her. ***

Min datter var utilfreds med kosten, så hun lavede løgsuppe (hun er sådan et godt barn og refererede Asterix på skattejagt).

Og det var min dag. Vores hus har aldrig flydt, som det flyder nu, fordi vi laver om, men er gået i stå.

Bevis: ægte klemmelus.

Jeg fik en parkeringsbøde for ikke at sætte skiven på IKEA's parkeringsplads. Hvem går rundt og giver folk bøder for at holde på en halvtom parkeringsplads kl. halv ni om aftenen? Dumme svin. Og jeg kunne ikke engang bytte det, jeg ville. Jeg gider ikke tale om det.

*) Sikken sexkilling hun dog var, den Ingrid Bergman. Jeg sagde det til min kone, så sagde hun:
– Det har jeg sjovt nok aldrig syntes. Hun lignede en husmor.
– Det gjorde hun i hvert fald ikke. Det er fordi, man altid kun ser hende i nærbillede. Der er en film, hvor hun kommer springende og falder om halsen på en. Hun var en sexkilling. Hun var hot!
– Jaja, fortæl mig lidt mere om, hvem du synes er hot. Så ligger du dér med en boner.
– Ja, jeg får en boner over en, der var hot i 1941!
(...)
– Jeg var bange for, du ville sige, jeg ikke har forstand på, hvem der er lækker, fordi jeg er en kvinde.
– Nej skat, fortæl mig, hvem der er lækker.
(...)
– Jeg kunne ikke lide Ingrid Bergman, før jeg mødte dig. Og det har ikke noget at gøre med det, du tænker på.**)
– Du er så sjov, hahaha, sagde jeg, men endte med at harke.


**) Noget dybdepsykologisk.
***