Min far ringer og spørger, hvordan det går, og jeg siger:– Jeg har indset, at det er for sent. Jeg når aldrig at drive det til noget her i livet. Jeg tog for mange dårlige beslutninger i en ung alder og spredte mig selv for tyndt. Det er forbi.
– Hold nu op, siger han. – Det er aldrig for sent.
– Jo, det er. Det må jeg indse. Det var bare ærgerligt. Nu må jeg fæstne min lid til de kommende generationer, for jeg brændte min chance.
*
Andre gange laver jeg sjove vittigheder og muntrer ham op.
Her er et par tegninger, jeg lavede, sidst han ringede. Det er altid i arbejdstiden.***
7 kommentarer:
Du er heldig at kunne sige sådan med din far, og især at han svarer noget, der viser, at han har hørt hvad du sagde. Om han fatter en brik er så en anden sag. Personligt kunne jeg måske nok sige sådan til min far, men han ville bare fortsætte sin snak om sine rejser i tresserne. Eller noget endnu mere spændende end det.
Jeg prøver bare at skabe lidt drama omkring min person, det er det hele. Det er jo ikke fordi der sker det store.
Andre gange bliver han bare ved med at fortælle, hvad der står i avisen, selvom jeg selv har læst det, eller hvad han ser ud af vinduet, så jeg ved godt, hvad du mener. I de tilfælde er det bare pænt at tage imod. Man kan ikke vinde hver gang.
ja min far havde garanteret givet mig ret.....
Men så kort derefter forsøgt at overbevise mig om at det nok ikke er i så omfattende grad som han selv har gjort.
For at være værre?
For at hæve dig op ved kontrasten?
jeg skal jo ikke tro at jeg er noget.... vel ;)
AHA...
Send en kommentar