***
Nu er jeg kommet op at skændes med min familie om at lægge et puslespil på 1000 brikker (de kunne ikke lide måden, jeg tog brikkerne op af æsken, og min kone sagde, jeg ikke skulle hidse mig op, og jeg sagde, hun ikke skulle hidse sig op). Jeg har lyst til at gå min vej og ryge (ryge & rejse [ensom og stolt som Marlboro-manden]). Men der er ingen steder at tage hen. Det er familiedag, og vi aflyste turen til Møns Klint.
***
mandag den 4. august 2008
Alt i alt ville jeg hellere have været til Møns Klint (og se min paraply blæse ud over afgrunden)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Hvad var det for en måde?
Det synes mig, at en af de universelle regler er, at det er kvinden der fortæller manden hvad han skal hvordan og hvornor..... hvorfor er unødvendigt at forklare... Svaret er jo: "fordi hun siger det"....
Et svar på ordren om ikke at hidse sig op, skal ikke opfølges med et "det skal du heller ikke".... den skal bare parreres med et "nej... selvfølgelig ikke".... For selvfølgelig skal hun hidse sig op hvis det passer hende... Det er hendes ret her i livet...
P.S. dem har ud i øvrigt ingen af... Du er kun en mand....
Jeg har ingen og aldrig ret.
Måden: Jeg stak hånden i æsken, men der var åbenbart allerede et system, et trawlingssystem.
uha... da da.... dine grimme beskidte pølsefingre i kassen med brikker.... oh fy oh føj... ;)
Haha!
Send en kommentar