mandag den 19. januar 2009

Nytænkning

***
I busser er der en STOP-knap. Det kunne være rart, hvis der også var en START-knap. Ligesom luk døren-knappen (><) i en elevator. Det giver en noget at lave.


Ejector seat-knap fra Goldfinger.

PS Der har stået flere steder på det sidste, at luk døren-knappen (><) i elevatorerne kun er der til pynt, for at folk kan have
en følelse af kontrol i stedet for at gå i panik. Men det tror jeg ikke på. Måske nogen steder, men ikke alle. Det er min erfaring, og jeg har kørt i flere elevatorer end gennemsnitsverdensborgeren. Jeg er typen, der trykker 30 gange på fodgængerovergangsknappen. Det hænder, at det bliver kommenteret, men jeg er ligeglad. Det får tiden til at gå.
Tak.

***

4 kommentarer:

Klaus sagde ...

det ville også være rart med en knap der kunne afbryde lyden i bussen...

jeg kan i øvrigt også godt lide at trykke på knappe - ind imellem så meget at jeg får klikke...

Mandejammer sagde ...

Knappen hedder persille i ørerne.

Jeg siger: Hvis der sidder en knap, kan man lige så godt trykke på den hele tiden. Nu kører jeg meget sjældent i bus, men er det almindeligt med et fobi, der hedder: Åh nej, hvad nu hvis jeg kommer til at trykke på knappen i utide? Folk der har svært ved at styre deres lyst til at trykke på knappen, ligesom dem der er bange for at gå forbi åbne vinduer, fordi de får lyst til at springe ud.

Det Forkromede Overblik sagde ...

Hvad med en stop-knap til tilværelsen... Altså ikke noget terminalt, men bare lige så man kan stå af og skifte linje, eller vente på den næste?
De sidste 14 dage er jeg blevet afkrævet penge (ca. 5000 med god grund og ca. 10000 uden grund) med meget kort varsel, og et civilt søgsmål til følge. Jeg blev lagt på is af mine kolleger og fyret... Jeg har stadig to huse pga. finanskrisen og girokortene vælter ind i en lind strøm.
Hvis der havde været en stopknap, havde jeg gerne taget bare en lille pause :-D

Mandejammer sagde ...

Hvor sindssygt! Hvad sker der?

En Stopknap til Livet tror jeg er sådan noget med at flygte til Bali.