***
I går, da min datter (8) skulle i seng, læste hun højt for mig af Jens August Schades digte. Jeg gad ikke selv, men hun læste dem så smukt, at jeg græd. Tårerne randt mig af øjnene, så smukt var det.
Det er nogen meget gode digte, selvom han bruger ordet "stjerne" umådeholdent (det lyder som en krykke). Og som hun læste dem, kom meningen desto tydeligere frem.
– Det er et kærlighedsdigt, sagde hun.
– Forstår du det? spurgte jeg.
– Jeg forstår det overhovedet ikke! sagde hun.
Det var et meget særligt øjeblik for hendes gamle far, der anstrengte sig for at høre hvert ord fra hendes spæde stemme, mens hendes storesøster spillede guitar og sang for at få min opmærksomhed (jeg havde også lovet hende at spille skak), og deres mor skreg om, at de skulle i seng.
Analyse: Frekvens af ordet "stjerne": 6 på de første 7 sider, heraf 2 på sjette side (s. 16) og 3 i samme digt (Forladt); 10 på de første 11 sider = 10 i de første 10 digte. Som følger: stjerner og storme, forstummet under stjerner, stjernemusik, større forunderlig stjerne, stjerner kysset, min stjerne, stjernefald, mange stjerner, stumme stjerner, stjerner strinter (ti-hi!). (Fra Den levende violin.)
Bog: Jens August Schade: Digter i Danmark (udvalg). Fås på dit lokale folkebibliotek.
Jeg kunne ikke finde et godt billede af Jens Aug., så her er et af Molly Schade, starlet. Det er også mere i hans ånd.
Øverst t.h.: Louis Pasteur med barn.
***
onsdag den 28. januar 2009
Litterær salon ved sengetid
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar