Morgenstund har lort i kumme.
Jeg sidder ude på lokummet med min sudoku, men bliver distraheret, fordi jeg kan høre en råbe på den anden side af væggen eller op fra afløbet.– Så stop dog for helvede! Jeg siger til dig: jeg gider ikke gå hjernedød! Det er det jeg siger til dig! (...) Klap i! Klap i! Klap i!
Godt jeg ikke er den eneste, der kan råbe og skrige.
Han bliver ved endnu. Som en hund, der gør.
Så begynder min kone at tale til mig gennem døren:
– Jeg ved godt, at du sidder på toilettet, men kan vi ikke aftale, at du henter fast tirsdag, onsdag og torsdag?
– Jeg sidder altså lige på toilettet.
Jeg er ikke interesseret i nogen ordning.
PS Og han bliver ved (en halv time senere). Det er bare ikke til at forstå, hvad han siger, når han ikke råber højest, som foroven.
***
Ingen kommentarer:
Send en kommentar