***
Jeg er én millimeter fra et panikanfald, og min kone forstår mig ikke. Jeg gider ikke høre på hendes bekymringer. Nu sover jeg alene.
– Jeg har ikke overskud til at høre på dine bekymringer! Snap out of it!
Snap! Crackle! Ruske! Rasle!
– Sådan har jeg aldrig opført mig over for dig.
– Tro mig, når jeg siger det til dig, jeg kan ikke tage det mere.
Det eneste hun skulle var at tage sig af mig.
– Jeg er positiv og rolig, og du bliver ved og ved. Der er ikke noget, vi kan gøre ved det nu.
– Du skal ikke råbe af mig.
– Forstår du ikke en skid?
Jeg har kun haft overskud til at sige, at jeg er tæt på et panikanfald. Prøv at lytte til, hvad jeg siger.
Kan hun lægge sig selv til side i 2 sekunder.
Mit hjerte banker 1000 kilometer i timen.
***
torsdag den 22. januar 2009
1mm
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar