Her er en fra i går:
At mødes uden at give et tlf. nr.
at gå omkring i dårligt fodtøj
utæt
stoppet med sølvpapir
19 år senere at vænne sig til din snorken
sømløst
At blive set ud af et vindue
at minde dig om mig
overalt hvor jeg går
som graffiti på sjælen
At afbøde et fald med sit hjerte
Og en til:
Fremmede sirener
på et halvkoldt gulv
rivevitsen
Noteapparat
Note 1: Overgangen fra vågen til sovende tilstand hedder "den hypnagogiske tilstand”. Her får man nemt syner, det der i psykologien hedder hypnagogiske hallucinationer.
Note 2: "Graffiti", "sjæl" og "hjerte" er selvfølgelig tvivlsomme ord at bruge, men hvad skal jeg gøre, når de kommer til mig?
Note 3: "Rivevitsen" hentyder til at træde på en rive og få skaftet i hovedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar