mandag den 17. september 2007

Ingen danskere døde!

Der er en meget typisk overskrift i dagens Nyhedsavisen:

Næsten 90 dræbt på vej til thailandsk ferieparadis
Thailand * Mindst 88 mennesker blev dræbt, da et fly i går forulykkede under landingen på ferieøen Phuket, mange passagerer var udlændinge, men der var ingen danskklingende navne på passagerlisten

Det minder mig om en passage i Alexei Sayles Train to Hell (en udsalgsbog, der ét år var det eneste, jeg gave min kone i fødselsdagsgave – jeg kunne simpelthen ikke finde på noget. Et skidt år.):
...while I was in the city I bought the local paper to read with my lunch and among the usual parochial headlines – 'EARTHQUAKE IN ETHIOPIA – NO LOCAL PEOPLE INVOLVED', 'SUN GOES NOVA IN ALPHA CENTAURI – NO LOCAL PEOPLE INVOLVED' – I read that...
Det er så tydeligt, at det nærmer sig parodien. Jeg ved godt, man er sig selv nærmest, men alligevel. Vågn op, Danmark! Vi er en del af verden.

###

Man vil huske Alexei Sayle som den gale husvært i The Young Ones. Bogen er halvsjov, især i begyndelsen, før behovet for at tilføre bogen en handling presser sig på.
Hans kommunistiske vittigheder er mærkbart sjove.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tænker ofte det samme. Det er så dobbelt det hele. Lidt "Lille Danmark mod verden" - "Lille Danmark og storebror Europa" - "Lille Europa, som må passe på vores legoklodser, fordi de andre også vil bygge af dem...".
Nogen er jo døde, at det så ikke var danskere, - tja, det er jo trygt nok at vide, for dem der kunne have en mor eller en fætter i nærheden, - men alligevel... 88 ER jo døde, det er da grumt i sig selv!!

Lidt sølle med en udsalgsbog til konen som det eneste. Skam dig lidt :P

Mandejammer sagde ...

Nogle år før gav jeg hende slet ikke nogen gave, til tiden, og det har jeg betalt for lige siden.