Så galt er det

Min orlov er omme, så nu har jeg spildt tiden med at gå til frisøren og shoppe og udskyde beslutninger og nødvendige handlinger. Alt, hvad jeg har sat mig for, fordufter, nu jeg reelt skal gøre noget ved det. Jeg sidder igen spærret inde i min nietzscheanske labyrint og jagter mig egen hale og farer sammen ved synet af min egen skygge. Alt det, jeg føler jeg bør, presser sig på, men jeg er som sædvanlig komplet handlingslammet – om end værre end nogensinde før! Jo mere jeg skuffer mig selv, desto mere sidder jeg fast i mit selvvalgte morads. Jeg kan ikke engang svælge mig i pløret som et sandt svin.

Jeg har taget mig en tre-firedobbelt espresso, nu prøver jeg med en til.