Min kone skældte mig ud, fordi jeg åbnede en ny pakke rugbrød, før den gamle var spist op.
- Så har vi alle de pakker rugbrød liggende, sagde hun. Nu smider jeg dem altså ud.
- Og hvad så, sagde jeg. Jeg spiser det friskeste rugbrød først. Skal jeg vente med at spise det, til det ikke er friskt længere? Så spiser man altid gammelt rugbrød! Det er ikke mig der køber alt det rugbrød.
Jeg er et voksent menneske, tænk at have sådan en diskussion.
Jeg kan ikke tage det.
mandag den 21. maj 2007
På vort barns fødselsdag, ikke desto mindre
Etiketter:
hverdagsdrama i øjenhøjde,
høneplukkethed,
noget at æde
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
præCIS. Jeg er rørende enig.
Tak. Men tænk at det skal komme dertil!
må jeg forslå at du køber dig en hest... de kan omsætte enorme mængder rugbrød.
jeg ved at de findes i miniature ( ca. 70 cm. over ryggen) den kan du snildt have i en lejlighed eller i baghaven hvis du har sådan en..
så har du også en eminent fødselsdagsgave til din datter.
Tak for forslaget.
Min datter fik faktisk en jernhest i fødselsdagsgave, for at det ikke skal være løgn.
Du kan også true din kone med skilsmisse, hvis hun ikke holder op med at brokke sig og giver dig noget god sex.
Det havde jeg aldrig tænkt på!
...Hvad så, hvis hun siger ja? Til en skilsmisse?
Køb ponyen.
Haha.
Send en kommentar