DAG 1 AF MIT FRAVÆR - for alle der ivrigt følger med

I går var jeg til tandlægen og få skiftet en fyldning ud og bagefter var jeg med min mor til samtale på Herlev. Jeg skulle også have været henne i blodbanken og blive tappet først, men jeg aflyste. Jeg synes det var nok for en dag.

Her er hvad jeg havde tænkt mig at skrive (noget jeg har haft liggende, fordi min mor booker mig måneden i forvejen):

Min mors krop disintegrerer. Den er ved at falde fra hinanden. Det er dårligt, hun kan holde sammen på det hele. To eller tre omgange Caelyx-kemo til, så er det tid til den store undersøgelse. Jeg tager med som moralsk støtte. Herlev. Fucking Herlev.

Hver gang jeg kommer ud fra Herlev Sygehus og kigger tilbage på alle vinduerne, tænker jeg, at der skal min mor dø inde.

Men det gik bedre end jeg havde regnet med. Svulsten er ikke vokset.
Alt der ikke er dårligt er godt. For tyve år siden havde hun været død allerede.

Det viste sig, at jeg havde et hul nede under min gamle plombe fra skoletiden. Hvor klamt! Fyldningen skrumper åbenbart med tiden, så der kommer en revne mellem den og tanden. Jeg håber, det er derfor, det har gjort ondt, når jeg livskraftigt har knast rugbrød og müesli i den side.

Som kronen på værket mødtes jeg med min far senere, min 80-årige gamle far, der fnes som et skolebarn over, at han og hans jævnaldrende ven sender forfalskede læserbreve til et musik-fanzine i USA under vekslende etniske identiteter. Han ville vide, hvordan man satte en falsk e-mailadresse op, et område der falder indenfor min tekniske kapacitet. Det var alt hvad han kunne tale om.

Det bedste var at være til skole-hjemsamtale direkte efter Herlev og høre mit barn blive rost. Senere faldt der flere roser af fra hendes træner. Man skal nyde det, mens det varer. Alt der ikke er skidt er godt, og når det er godt, er det skønt.