tirsdag den 19. juni 2007

Visuelt nærmiljø


Når jeg ser den her tegning af den franske tegner Lewis Trondheim (af Metroen i Paris), får jeg også lyst til at tegne et landskab, altså bybilledet. Problemet er, at alle steder omkring mig er så banale og kedelige.

Den eneste rigtig gode tegner af danske landskaber, jeg kan tænke på, er Claus Deleuran (her fra Rejsen til Saturn, hvor han gør en dyd af banaliteten). *)


Alting ser kedeligt ud. Se blot denne skraldespand fra Frederiksberg.


Ikke som den legendariske New York-skraldespand.

(Fra Will Eisner: City - A Narrative Portfolio)

Pudsigt som visse amerikanske ting er indbegrebet af de ting. Et eksempel er penge – dollarsedlen er indbegrebet af penge (grøn, ansigt i midten, tal i hjørnerne), som alle pengesymboler refererer til, bl.a. Matador-penge.



Det eneste sted i København, der rigtigt har noget til øjet, er Christiania, men det skal selvfølgelig også "normaliseres", hvis det står til de mørke kræfter der har samlet sig over landet.


På den anden side er København nok stadigvæk god for nogle interiører.

(Og i den forbindelse vil jeg opmuntre Øresunds Filmkommission til at peppe deres udvalg af interiører op.)


Jeg har det som om, man kunne skære et stykke af en væg på The Lower East Side eller Williamsburg og sælge det i udlandet som kunst, ligesom de solgte stykker af Berlinmuren, for den visuelle "grit", patinaen - de mange lag. Ligesom de franske kunstnere der rev tommetykke lag af plakatsøjlerne og kaldte det kunst. Og det ser fedt ud. Er der sådan noget tilbage i København?

(Decollage af Jacques de la Villeglé.)


Vil man en dag kunne sælge stykker af Christiania?


Det er svært at tegne et dårligt billede af New York - med alle de vandtårne og brandtrapper.

Frank Miller var altid flink til at fylde Daredevil med film-noir-agtige New York-elementer, han havde studeret. Som kritikerne skriver, blev byen "en medspiller i serien." Billedet her et dårligt eksempel (og jeg er ikke engang sikker på, det er ham, der har tegnet det!), men det var det bedste, jeg kunne finde foreløbig.


Jeg dur ikke til baggrunde. Jeg kan kun tegne de gammelkendte plankeværker og parcelhuse bag hækkene. Ting man tegner af fra tegneserier.
Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde har taget et godt kig på et dansk landskab i eller udenfor byen.


*) Jeg kan også godt lide højhusene, dér hvor Benny fra Bennys badekar bor. **)

**) De fleste danske film er enten bølgende kornmarker i solskin eller kun nærbilleder og slet ingen landskaber, Nu har jeg f.eks. lige set Råzone, og jeg er ikke sikker på, der var et eneste totalbillede i.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg synes der er meget fint inde ved Bispetorvet, overfor Vor Frue Domkirke. Gammel købstadsidyl er det vel nærmest..
Og så har jeg et stykke af Ungdomshuset. Kostede ingen penge, men et hjerte.

Anonym sagde ...

Et stykke af Christiania?
Ja, klart! Start hellere nu, snup et par stykker! Det er lisså godt som penge i banken . . .

Jeg holder mig til mit landskab, og min udsigt fra Landskabshaven . . .

Mandejammer sagde ...

Tak for kommentarerne, skal jeg huske at sige, som den høflige og imødekommende blogger jeg er.

Jeg er ikke uenig med at der er pæne steder. Det jeg mere tænker på er stoflighed - for at bruge et ord, jeg forstår man har bandlyst i den lokale 3D-animationsbranche. Altså tekstur/overfladestruktur. Noget for øjnene at gnave i, så de ikke glider af.