Et absolut højdepunkt kom her i foråret under en intens følelsessnak med min kone om skilsmisse. Da jeg følte mig sikker på, at vi havde rundet et vigtigt hjørne, greb jeg guitaren og begyndte at spille hende en kærlighedssang, improviseret på stedet. Og jeg kan ikke spille! Og jeg kan dårligt synge! Men jeg gjorde det - og med stor overbevisning, koncentreret og uden at bæve.
- Jaja, du er meget charmerende, sagde hun.
Der er visse ting, der bedst kan siges med sang.
PS Min lillebror kaldte os engang Hr. og Fru Strindberg.
PPS Det hjalp, at min kone lige havde stemt guitaren med sin nye elektroniske guitartuner.
tirsdag den 26. juni 2007
Jeg afbrød det Bergmanske og Strindbergske for at bryde ud i sang
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Ang. Hr og Fru Strindberg: Lidt af en fornærmelse - måske især overfor din kone - da Strindberg var ret så homoseksuel ;-)
Jeg ved snart ikke hvad der er værst.
Strindberg eller din kone?!
Haha. Det kommer an på til hvad!
Send en kommentar