Nu hvor jeg sidder og lytter til gamle 78’ere på min nye rejsegrammofon, mens jeg forsøger at arbejde, kommer jeg til at tænke på en fyr, jeg så engang, der sad nede på 12th Street med en autentisk, god gammeldags rejsegrammofon og spillede plader i sit retrojakkesæt og –hår. En sand fanatiker. Lyden var utroligt god, så sød og knasende sprød.
*
Nu var jeg inde i Radiohuset i går og købe en stak 78’ere til, nu de ryddede ud i lageret, som om jeg ikke havde nok i forvejen. Min ven 2mason hævdede, han købte en Beethoven til en halvtredser, der bliver solgt på eBay til kr. 500-600.
Hvorfor sælger DR ud af deres gamle uerstattelige plader? Skulle de ikke være som Rigsarkivet for alt det gamle lort? Og hvorfor holder de ikke en netauktion i stedet for, så de kunne tjene nogen ordentlige penge, spørger man sig selv?
Jeg har ikke fået hørt noget af det jeg købte endnu, så udtalelser derom må vente. I mellemtiden har jeg slået mig til tåls med Børge Gosvigs Hawaiikvintet spille Blomstrende Jasminer og Poul Reichardt synge Du gamle måne (potpourri) fra nærmeste hylde. Hvad ser jeg, er det ikke en Svend Asmussen?
mandag den 25. juni 2007
Der er heller ingen der går med hat mere
Etiketter:
erindringer,
gammelt lort,
hår og negle,
Nevørk,
pengespørgsmål,
vinylade
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar