Jeg føler mig nogenlunde så meget på røven, som jeg kan være, og jeg tror ikke, det bliver bedre. Jeg tror aldrig, at jeg får det bedre med mig selv eller andre.I dag gik jeg lige bag ved en celeber litterat, jeg kender, nede på gaden, men sagde ikke hej, fordi jeg skammer mig over mig selv.
Jeg snakker ikke med min kone. Hun skyer mig. Jeg skubber alle fra mig. Jeg har ingen at tale med.
Jeg har spildt de sidste ti år af mit liv. Jeg har haft chancen. Intet bliver bedre fra nu af.
***
2 kommentarer:
Let røven, brormand. Jammer er ok...men du holder ikke til det i længden.
Jeg synes du sagde, du flippede ud? Jeg synes det lyder mere, som om klapper i og lukker af. Så tag hellere og flip ud, det skaber forandring - og det ku du vist trænge til.
Send en kommentar