Den ufødte leder

***
Hver gang jeg i mit er blevet bedt om at træde op og tage lederposten, har jeg takket nej og ladet ringere mænd føre an.

Jeg har altid ment, at det var bedre at være nr. 2. Så får man måske ikke hugget hovedet af, hvis der kommer et kup. Måske er det, fordi jeg er den andenfødte. I hvert fald har jeg altid været mod ansvar og beslutninger. Vent at se til jeg får taget en beslutning, det er der ingen, der har tid til.

Således kom jeg aldrig til at regere på samfundets øverste tinde. (Og så er jeg selvfølgelig en sky og tilbageholdende person.)

Men nu – med Obamas inspiration – vil jeg lære at føre ordet – højt og rungende. Hører I mig?!


PS Det her kommer sig af, at jeg skal holde to taler i dag, og jeg har kun holdt den ene endnu.

PPS Jeg har aldrig haft lyst til at lede nogetsomhelst.
***