***
Jeg gav et maleri af en stor hundelort til min ven Takeshi, og han hængte det op på sit lokum. Hans roommates kæreste havde været forstoppet i to uger, men hun kastede ét blik på mit maleri, og hendes forstoppelse var helbredt.
Det fik mig til at tænke på billeders umiddelbare fysiske effekt (porno er et eksempel på billeder med en umiddelbar, målbar fysiologisk effekt), og om jeg egentlig ikke burde sigte højere, mod de højere funktioner. At få folk til at grine eller græde er andre eksempler.*) For ligesom ørnen, der suser i de højeste bjerge, måske nok dykker ned i de dybeste dale, så er den stadig, hvad, 5.000 meter over havets overflade? (For at parafrasere Herman Melville.) Derfor bør man stile højt, så sker der ikke så meget ved at ramme fem kilometer for lavt, man har stadig næsen over rendestenen.
Tak.
*) På den anden side som filosoffen sagde: At få folk til at græde er intet! Et løg kan få folk til at græde! (Skal siges med fransk accent.)
***
mandag den 23. februar 2009
Lortekunst
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hmmm, lortekunst i øjenhøjde. Du stiler højt, min ven.
Det er en begyndelse.
Send en kommentar