Min guru sad altid og skrev haikus og visdomsord i sine notesbøger, ligesom den jeg sidder med nu, den ene efter den anden. Han havde et system, hvor han markerede de gode med stjerner og cirkler. De rigtigt gode havde måske tre stjerner, tre cirkler – og tre af noget andet, hvis det var ekstra godt. Jeg skrev et par bøger ind for ham, så jeg lærte systemet at kende. Det var svært ustruktureret. Da han døde, havde han flere kasser med sine notesbøger og digte stående, som bare blev smidt ud. En enkelt veninde reddede en kassefuld, men der var jo ingen der kunne tage det hele på sig.
Han nåede dog at hjemmeudgive et par store og små bøger af sine korte digte. Hans erindringer havde været værd at læse.
Eksempel fra en af hans udgivelser:
The cock
Half in, half out
What’s on its mind?
Note: Det var det. Nu lægger jeg de her guruhistorier i forlængelse af hinanden og kalder det litteratur.
4 kommentarer:
Pikken
Halvt ude, halvt inde
Hvad tænker den på?
Hi hi, det er sgu genialt.
Kan du ikke udgive ham på dansk+
Tak for kommentaren. Det er en overvejelse værd, men nu skal jeg lige udgive mig selv først, tror jeg.
Problemet er, at hans notesbøger blev smidt ud, og de var sjovere, end det han udgav, der var mere over i det Zen-filosofiske og emner, der ikke siger mig så meget, som selvet og spejlets betydning.
Send en kommentar