Jeg kan ikke udholde at arbejde. Jeg har det som om mit liv løber ud mellem fingrene på mig. Det føles som det værste tidsspilde. Det rykker mig ingen steder hen. Når jeg kommer ud på den anden side og er færdig, er jeg præcis derhenne, hvor jeg begyndte. Ingen steder.Min passivitet og manglende evne til at rykke mig af stedet forbitrer og bedrøver mig. Jeg har ikke engang lys til at skrive hvad jeg laver inde på LinkedIn. Det er som en joke. En grim kliché. Jeg hader hvad jeg er. Hvorfor har jeg ikke en stribe bøger eller en stak CD’er bag mig, ligesom andre folk jeg kender, lige meget hvor dårlige eller kedelige de er? Det gør mig syg om sjælen. Jeg kan ikke engang nævne mit fantastiske arbejde på bloggen her, da den jo er anonym.
Min liv ebber ud, mens jeg passivt ser til,
- som tårer i regnen.(vælg selv en passende floskel).
- som sand mellem fingrene.
8 kommentarer:
Du har lavet en formidabel blog - glem aldrig det. Hvilken afdanket cd-kunstner kan prale med det?
Milos tog ordene ud af munden på mig.
og vil du ikke nok holde op med at sammenblande dit arbejde med din identitet.
sæt en trend, mandejammer.
og på med Morricone.
Og hvis du aboslut har behov for at komme af med noget om dit arbejde, så lav da een mere - "Arbejdsjammer" :-)
Tak.
Og jeg har altid behov for at komme af med noget om mit arbejde. Det er som at trykke på en knap. Og så går det ud over jer, i stedet for mine nærmeste.
(Jeg hørte noget Morricone sidste weekend, for at det ikke skal være løgn. Er det godt nok?)
Ennio Morricone krydret med John Zorn.Det bliver ikke bedre.
lav nogen COWBOY-tegninger med nogle ORdentlige güntere!! Juhu!
Tak for forslagene!
Ville jeg også sige. Bloggen er fantastisk. Skide være med det andet. Er bare arbejde.
Send en kommentar