Et sørgeligt flop

Jeg skændtes med min kone i morges og flippede ud.

Jeg skal lave en masse arbejde, men har ikke fået lavet en skid (mindre end en 12.-del). Jeg sidder bare og pisser den af.

Vi taler aldrig sammen. Hvis vi talte sammen, kunne vi ikke bo sammen. I den forstand at vi sagde hvad vi tænkte. Jeg bider mig selv i tungen dagen lang.

Kan faren ikke også få en række faste månedlige dage, hvor det er i orden at være så ondskabsfuld og led og irritabel, man har lyst til, og ingen må sige noget til det?

Et skud hagl i øret ville ikke være af vejen nu.

Jeg kan ikke bære mig selv.
Det er arbejdet. Arbejdet har knækket mig og stampet mit lyse sind ud.
Jeg er en knækket mand.