Jeg fandt en gang nogle virkelig flotte rammer i en container ude foran et hus, der var under virkelig grundig renovering...og der var gamle fotografier i dem alle sammen...og jeg bankede på og spurgte, om jeg måtte tage rammerne, men om de ikke ville ha' billederne...nogle håndværkere måbede over mig og sagde, at jeg bare kunne ta' hvad jeg ville ha' - de skulle bare rydde huset for arvingerne...og jeg undrer mig stadig over, at man bare smider folk i containere...hvorfor de ikke ville beholde billederne...virker bare så...ligegyldigt og respektløst at smide folk ud på den måde...
Men jeg tog rammerne - og billederne ligger faktisk stadig gemt nede i min kælder...fordi jeg ikke kunne smide dem ud, efter at ha' siddet og set på dem i en mindre evighed,mens jeg prøvede at forestille mig, hvem de mon var og hvad de havde bedrevet i deres liv...
Det ER underligt. Men nu kommer jo nettet med biometrisk og GPS-identifikation, så ingenting nogensinde bliver væk.
Men der bliver en kløft ned til det, der kom før. Jeg har f.eks. ikke engang skrevet ned bag på mine egne familiebilleder, hvem de er af. Der går et par generationer, så er næsten alting glemt.
MANDEJAMMER er tidligere kendt som GUDS TALERØR og FOLKETS RØST, hvilket i længden var for lamt, selv for mig, især fordi jeg hverken er religiøs eller specielt folkelig.
Gift og har børn.
Professionel klynkekunstner.
Under dække af et alias mener jeg at kunne skrive, hvad det passer mig. Meget af tiden er jeg bange for, jeg er ved at gå ud af mit gode skind.
Blogprisen 2007: Bloggen her løb med en BOBLER! Yaay! Året efter blev der ikke uddelt nogen Blogpris, så hey. Sidste år ved jeg ikke, hvad der skete. Det er sguda ikke meget at bryste sig af. Og nu er der gået et år til. Og et til. Jamen herregud da.
2 kommentarer:
Jeg fandt en gang nogle virkelig flotte rammer i en container ude foran et hus, der var under virkelig grundig renovering...og der var gamle fotografier i dem alle sammen...og jeg bankede på og spurgte, om jeg måtte tage rammerne, men om de ikke ville ha' billederne...nogle håndværkere måbede over mig og sagde, at jeg bare kunne ta' hvad jeg ville ha' - de skulle bare rydde huset for arvingerne...og jeg undrer mig stadig over, at man bare smider folk i containere...hvorfor de ikke ville beholde billederne...virker bare så...ligegyldigt og respektløst at smide folk ud på den måde...
Men jeg tog rammerne - og billederne ligger faktisk stadig gemt nede i min kælder...fordi jeg ikke kunne smide dem ud, efter at ha' siddet og set på dem i en mindre evighed,mens jeg prøvede at forestille mig, hvem de mon var og hvad de havde bedrevet i deres liv...
Det ER underligt.
Men nu kommer jo nettet med biometrisk og GPS-identifikation, så ingenting nogensinde bliver væk.
Men der bliver en kløft ned til det, der kom før. Jeg har f.eks. ikke engang skrevet ned bag på mine egne familiebilleder, hvem de er af. Der går et par generationer, så er næsten alting glemt.
***Tak for kommentaren.***
Send en kommentar