Der er en blog eller to, jeg har glemt hvad de hedder nu, af mænd, der hele tiden brokker sig over kvindekønnet. Hvad jeg i og for sig godt kan forstå, nu der er kønskamp.*) Men det er negativt på den måde, at det virker som om, de ikke kan lide kvinder. Det minder mig om hvide amerikanske mænd, der brokker sig over fordelene ved at være sort – positiv forskelsbehandling.Jeg kunne forstå, hvis det drejede sig om specifikke kvinder, men hele kønnet?
Selv har jeg intet at sige på mit køns vegne. Nok er dette mandejammer, men det er én mands jammer.
Denne blog gik lynhurtigt fra det guddommelige perspektiv (Guds Talerør) til den brede menneskelighed (Folkets Røst) koncentrisk indad til én mands vælten sig i det eksistentielle søle.
*) Jeg er ligeglad med, hvem der har magten. Magten tilfalder dem, der vil have den.
Samtidig må man bruge, hvad man har, til at få, hvad man vil have, som sangen siger.**) Det er der ikke noget galt i. Så hvis det hjælper at være lækker for at få et job, er det som dét er.
**) Pree Sisters: You’ve Got To Use What You’ve Got To Get What You Want (1973), som blev genbrugt i et dancehall-hit fra 90'erne, men nu kan jeg ikke huske hvad sangeren hedder, hvor hårdt jeg end vrider min hjerne og googler omkring.
Tegningerne er venligst nuppet fra All Kinds of Stuff og forestiller tegnerens far, en autoritær personlighed, hvis stemme John K. har brugt i flere af sine tegnefilm, fordi ingen kan som far
Ingen kommentarer:
Send en kommentar