Det er åndssvagt at ryge, så nu vil jeg holde op.*) Jeg er træt af, at mit tøj lugter, jeg hoster og harker, og jeg tror jeg får dårlig ånde. Det er pinligt. Rygning sidder heller ikke godt med mit selvbillede, så jeg køber en klase bananer i stedet for.
Min guru sagde, at lysten til at ryge kun varer 5 sekunder, så det gælder om at tænke på noget andet i mellemtiden (så kan det godt være, at lysten hurtigt vender tilbage igen, men så må man tænke på noget andet igen). Nu er jeg f.eks. sulten. Jeg tænker på frokost.
Jeg plejede at sjippe, når jeg fik lyst til at ryge, så det vil jeg prøve igen (jeg lokaliserer just mit sjippetov i den anden ende af lokalet).
Nu er det bare at komme hurtigt forbi 7-eleven – hvilken ussel og umenneskelig biks er det ikke – hvor de sælger mit foretrukne mærke, og mentalt forberede mig på ikke at gøre holdt dér.
Jeg hader at høre om folks rygestop, især når de ikke har nogen disciplin, som mig. Det er den samme historie om og om igen. Tåbeligt at gøre sig kemisk afhængig igen.
*) især fordi nu er pakken røget.
Note: Der er for mange så’er i det her indlæg.
tirsdag den 20. november 2007
Hvad er jeg, mine impulsers slave?
Etiketter:
dyb afhængighed,
fravænning,
frokostpause,
frugt og grønt,
min guru
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar