Min kone var rejst fra mig med barnet, så efter en måneds tid tog jeg en uge hjem til Danmark*) for at se, om vi kunne finde ud af det.Jeg mødtes med mine brødre til frokost. – Har I så fået talt sammen? spurgte de.
– Nej, sagde jeg, og så grinte de af mig i kor, samstemmigt og længe.
Jeg havde ikke lyst til at flytte fra New York og trak det uundgåelige ud.
*) Til dels på min onkel, advokatens råd, så jeg ville stå mig bedre i skilsmisseretten.
– What are you going to do, sit and shmooze your friends all day? You go back to her now! (som et ekko af min farmors sidste ord til mig).
PS Som min mor altid siger: Til grin kan man jo altid blive.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar