Jeg var ude at få bank i boldsport i weekenden, og det fik mig til at genkalde et samtaleemne ved en familiesammenkomst.Min nevø fortalte, at hans fodboldhold var bagud 16-0.
– Hvorfor så fortsætte? sagde jeg. Hvorfor ikke bare lægge sig ned og nægte at spille videre?
Her fór min onkel iltert op, han er gammel elitehåndboldspiller: – Fordi så overfører man det til resten af livet!
Jeg ved ikke, måske har han ret.
I mellemtiden siger jeg: Mån modstanderen, dommeren, tilskuerne og gå din vej. Eller læg dig ned og nægt at give (bolden) op. Hvad forskel gør det? Hvad specielt beundringsværdigt er der ved at fortsætte, når man er så langt bagud?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar