Den her Claus Deleuran-sekvens (fortsættes fra sidste indlæg) får mig til at tænke på den her vane med at tage en ting med hjem fra et sted, man besøger. Selv har jeg enormt dårlig samvittighed over, at jeg tog et stykke af Ayers Rock (en bid af verdens største sten, orv!) og overvejer en pilgrimsfærd for at lægge den tilbage (bidden lå løst ovenpå, okay, jeg hakkede den ikke af).
Min kones farfar bøffede i sin tid et stykke af Parthenon. Det står derhjemme på hylden ved siden af andet rejserov.Der skulle ikke være meget tilbage af Den forstenede Skov i Arizona, hvor fossilerne før plejede at knase under fødderne på stierne.
Det er vel en kolonialistisk tradition – europæisk tilegnelse. I hvert fald er der et ønske om at eje det, man ser ("besidderblikket" og alt det der). Nu om dage sublimeres behovet ved foto og video. Det er rart at tage noget med hjem, man kan vise dem derhjemme: – Se, jeg har været der.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar