En af de bedste dage i min sommerferie satte jeg mig til at taste noter ind. Børnene var ovre og lege hos naboen, min kone var på arbejde. Så skrev jeg første kapitel af en roman. Ordene flød af mig. Det var skønt. Solen skinnede. Der var intet jeg skulle.Jeg lagde med det samme en klar taktik: Jeg skriver næste kapitel, næste gang jeg er parat til det. Jeg lader være med at læse det jeg har skrevet først.
Selvfølgelig gled romanen straks ud på et sidespor, en indadvendt spiral af selvoptagethed og mindreværdskomplekser garneret med megalomani, men det gør ikke noget! Jeg gør det til en del af historien. Ganske snedigt. Ganske postmoderne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar