Jeg løb Eremitageløbet alligevel. Så smukt der er under de gamle ege her ved efterårstide! Rådvad er idyllerisk.
Men folk skubber, det er værre end Strøget. Små tætte midaldrende mænd med bred midterskilning er de værste, men der er også mange kvinder, der tror de kan tillade sig alt, fordi de er kvinder. Der var en, der gav mig fingeren, fordi hun stødte ind i mig, og jeg vovede at svare igen. Jeg ville have løbet efter hende og spændt ben, så hun røg ned i brændenælderne, men så forestiller jeg mig, hvordan alle de ædle mandlige motionister ville jagte mig gennem skoven for at få gengældelse og aftvinge mig en undskyldning.
Jeg gemmer den scene til min humoristiske hverdagsroman i øjenhøjde, fortalt i skarpmuntre, maleriske vignetter. Korte klip og så hurtigt videre.
PS Så jeg nøjedes med at råbe ukvemsord efter hende.
– Nånå, du er nok fra København, sagde min svigerinde, der luntede ved min side. Hun er fra Nordsjælland.
– Næh, sagde jeg, Frederiksberg.
– Det må så være det ydre Frederiksberg, lo hun kækt.
Her er et par billeder fra nettet af folk, der blive jaget af vilde dyr.
mandag den 8. oktober 2007
Dulmende lyd af hundredvis af gummisåler
Etiketter:
friluftsliv,
fuckfingeren,
fysisk aktivitet,
hverdagsdrama i øjenhøjde,
lynchmob,
trafigalt
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hvor lang tid brugte du?
Det kan jeg desværre ikke svare på for ikke at kompromittere min hemmelige identitet. Lad mig bare sige: Længe nok. Tro mig. Jeg frøs, så lang tid tog det.
Send en kommentar