I går kom jeg hjem, sent, og begyndte at skændes med min kone. Min datter kom ud i køkkenet og så ked ud af det – det var efter, jeg havde sagt: "Der er ikke noget at diskutere, du har ret. Men det må jeg vel heller ikke sige, for så kan det jo være, jeg også har det." "Hvad?" "Det er lige meget, hvad jeg siger, så bevæger du dig det omvendte sted hen, som en magnet?" "Hvad snakker du om? Sådan er det overhovedet ikke." "Der kan du bare se!" – og sagde: "Hvorfor skændes I?""Det kan jeg ikke bare sådan forklare. Har du prøvet at snakke med din mor om det?"
Og så snakkede vi om partikelacceleratoren og det begrænsede farvespektrum, mennesker kan opfatte, og perception og syn på baggrund af forandringer og bevægelser i det vante, etablerede synsfelt, Odysséen og drømmen om at være sørøver.
Intet er afklaret, bestemt eller diskuteret. I stedet for så vi The Daily Show og The Colbert Report på nettet. Altid billige grin. Stephen Colbert er et komisk geni. Det er sørgeligt, at politikere konstant er nødt til at udtale sig skråsikkert i stedet for at udtrykke nuancerede meninger om komplicerede emner, og derfor så tit bliver taget i at modsige sig selv.***
Ingen kommentarer:
Send en kommentar