Jeg lå i sengen, og så slog hun mig (med noget tøj), og jeg sparkede en hylde af hendes tøj ud af reolen, og hun sparkede en hylde af mit tøj ud af reolen, og så rejste jeg mig op og slog hende (et svirp på armen).– Du skal ikke slå mig, siger hun.
– Du slog mig først.
– Jeg slog dynen.
Og senere:
Hun begynder at sige et eller andet.
– Jeg gider ikke snakke med dig. (Bag blokken.)
Langt om længe, hende:
– Læg mærke til, at da jeg slog dig, var det spontant, mens du ventede, før du slog mig.
Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg sige det var præmediteret.
***
4 kommentarer:
Pattebørn!
Det kan du selv være.
forstå det nu.... hun må godt.... du må ikke.... Hun er kvinde, og du er mand.... I en kvindes forstand er der altid en eller anden faktor der retfærdiggør hendes handling.... og sådan er det bare.... kort og godt...
På den måde!
Send en kommentar