Jeg smugryger stadig, men uden entusiasme.Men nu har jeg købt en hel pakke, så jeg er nødt til at ryge den.
Jeg går ud på trappen, tager et, to hvæs og tænker: Hvad gør jeg det her for? Der er ingen glæde i det. Mit luftrør føles bare som en konduite for røg, et udstødningsrør (som tidl. nævnt).
Det føles latterligt at have røg blæsende igennem sig.
Når jeg ser voksne mennesker ryge på gaden, synes jeg, de ser latterlige og ulykkelige ud.
Da er det, jeg smider smøgen fra mig, halvrøget.
Nu vil jeg begynde at klippe smøgerne over på midten, før jeg ryger dem.
PS Måske går der skolebørn forbi hernede i passagen, for hver gang jeg kommer ud igen og kigger ned, er skodderne væk.
PPS Jeg sigter selvfølgelig efter risten, så måske har vinden blæst dem derned.
PPSS Disclaimer: Jeg er imod rygning i enhver form.
PPSSS Højhellig ed: Jeg skal nok snart holde op med at skrive kedelige indlæg om rygning.
***
Ingen kommentarer:
Send en kommentar