onsdag den 28. marts 2007

MOR FIN IST

Mig: Jeg tænker ikke længere end det næste samleje.
Min kone: Jeg tænker ikke længere end den næste kop kaffe.

Jeg tror nogen gange, at hvis hun havde et valg mellem mig og kaffe, ville hun vælge kaffe, men jeg er uvillig til at lade det komme an på en prøve.
(- Hvor pinligt, min kone valgte kaffe fremfor mig.)

Der er dage, hvor jeg har fået min første kop kaffe og tænker: Hvad har jeg nu at se frem til?

*

Note: Der er en fransk film, Après la vie, hvor en politimand går gennem ild og vand for at tilfredsstille sin kærestes behov for heroin. Det er velsagtens et melodrama. Den er en del af en trilogi, hvor filmene kan ses i tilfældig rækkefølge. Formen er fed, fordi det er tre film om de samme begivenheder vinklet på de forskellige figurer, ikke forskellige udgaver af begivenhederne ifølge deres syn på dem som i Rashômon eller den ny Per Fly-serie, hvis jeg har misforstået den korrekt. Jeg kunne sagtens have set 8 afsnit om det samme. Hver enkelt skulle bare have været kortere.

Ingen kommentarer: