Gennemsyret af solvitaminer, halvvejs blændet

Jeg har vinduet på klem, og solen skinner ind og varmer mig på skulderen og kinden. Det er næsten til at holde ud.
Nu får jeg den faktisk i øjnene.

Som om jeg ikke var distraheret nok i forvejen.

Jeg kan ikke se noget, jeg er nødt til at trække for.