Min espressomaskine skal afkalkes – IGEN!
Dagens første firdobbelte espressokop bliver kun trefjerdedel.
Hvis det ikke er det ene er det det andet.
Den sorte, sorte bryg løber for
langsomt igen til mit behov.
Snart den skal løbe igennem mig
og gennemsyre min tarm med sin livgivende kraft.
Den sorte bryg for hvis fødder jeg mig kaster
Den sorte bryg der regerer mit liv
Min herskerinde, den sorte, sorte
bryggelygge, bryggelygge, bryg-bryg-bryg.
Et vers senere og den er ikke løbet igennem endnu
Det er nok til at slå mig ud,
jeg sarte sjæl,
jeg sarte blomst,
jeg sarte menneske,
hvis lyst til kaffe styrer hvert sekund af hans vågne tilstand,
og jo mere han i sig svælger, jo vågnere bliver han
Med et øje på hver finger
Han er oppe og ringer
For nu er den rede, den sorte, sorte bryg
omend kun tre af fjerde
Godt skal det gøre
min tarm den skal røre.
Ahhhhhhh!
Ahhhhhhh!
Og tre gange ahhhhhhhh!
Mandag morgen, medio marts,
Gl-gl-gluk, siger kaffen på vej ned i svælget
på Gl-Gl-Gl-Gl-Gludsrost
mandag den 19. marts 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar