Min kone skreg af mig i, fordi jeg havde den frækhed at komme hjem igen i morges, efter jeg havde afleveret børnene på skolen, i stedet for at tage direkte på arbejde som jeg plejer (men jeg havde ikke nået at få et bad). Det havde ikke været så slemt, hvis jeg ikke havde sagt, at hun bliver irriteret hver gang, jeg vover at være hjemme i dagtimerne.
- Jeg havde overhovedet ikke lagt mærke til, du var der, sagde hun. Du tror det hele handler om dig. Du kan ikke være midtpunkt altid.
- Nej, jeg er bare sådan en skygge, der flimrer omkring i stuerne, sagde jeg.
Så jeg må godt være hjemme, bare jeg ikke snakker til hende, mens hun læser gratisavis i sin morgenkåbe. *)
Og mens jeg stod og tog bad, tænkte jeg allerede på det som et blogindlæg.
Hun ville ikke kysse mig farvel, så hvis jeg dør i trafikken i dag, kan hun tænke over det resten af livet, mens hun er sammen med sin nye mand, haha.
Note 1: Hun siger, jeg er provokerende og var det arrogant, hun sagde? Men det er jeg jo altid, sagde jeg. Så det kommer åbenbart an på, hvilket humør hun er i. Er det ikke logisk?
*) Hendes arbejdssøgning skrider fremad. Hun har nu udvidet søgningen til om aftenen, hvor hun mødes med sine venner på café for at diskutere karrieremuligheder.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar