Den gode doktor er blevet tvangsforflyttet til udenbys og kan ikke længere stå og oplyse og opmuntre mig om morgenen på Dalgas Boulevard. Speciallægeuddannelsen (hvis det er det, det er) er ligesom fodboldverdenen før Bosman-dommen. Den enkelte har ikke noget at sige. Det er feudalt. Upassende i en vidensøkonomi. Som en underlig gammeldags form for mesterlære i et strengt hierarkisk system med sære gamle skikke som 24-timers vagter, der ikke giver nogen mening, men som alle må lide under. (I øvrigt er det ikke noget, jeg ved noget som helst om.) (Men det, jeg hører, huer mig ikke.)Dog var han her forbi i går for at konsultere mig og spise alle mine pistacier uden at smide skallerne i papirkurven.
Næste gang køber jeg bare Klinisk Ordbog.
Jeg fortalte ham om mine spændinger i nyrerne, som jeg tilskriver mine daglige 2 x firdobbelte espressoer, men han sagde VÅS, det er ikke nyrerne, det er lændemusklerne.
Hvilken lettelse!
Det var én bekymring mindre.
Herligt at få dén blæst væk af realiteterne.
Det meste af billedet er venligst kopieret herfra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar