I det hele taget har jeg været i godt humør på det sidste. Jeg har jo fået at vide, at jeg ikke har noget at beklage mig over. Jeg har dejlige børn og en smuk kone, et arbejde hvor jeg kan sidde og passe mig selv hele dagen.
For at vride en gammel floskel: I’m 41, married and white – hvad har jeg at brokke mig over?
Det må være foråret.
Men nu er følelsen forduftet igen, og livet snævrer sig ind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar