Jamrende klagesang

Min krop er som bly
Jeg er ved at dø
Jeg holder ikke en dag til i det her job
Det bliver jeg ved med at sige

Jeg kan overhovedet ikke tænke lige
Jeg når aldrig at lægge en plan
Jeg sidder bare her og piver
hele dagen

Jeg kan ikke tage mig sammen
Jeg kan ikke tage mig alvorligt
Jeg lever mit liv dårligt
Jeg er som Axel der er faldet i Branddammen

Jeg kan ikke tage det mer’
Jeg har lyst til at tage et gevær
og blæse min hjerne ud på væggen
Jeg kan ikke se komækken

Jeg gider ikke mer’
af det samme om og om
Jeg sidder bare her
og mine trusler er tomme

For jeg kommer ingen vegne
Jeg skal ingen vegne hen
Jeg kan ikke engang tage mig sammen
til at få styr på madammen
Og mit åndssvage job
tør jeg ikke sige op

Jeg sukker bare dagen lang
som en stor tøsedreng
der er paralyseret
fra livet ned og op.