Et skænderi med min kone
En frisk kop firdobbelt espresso
8 timers intetsigende arbejde forude
til jeg får ondt i hjernen
Jeg kan ikke mærke noget.
To børn der græder hele vejen ned til skolen
og op af trappen til klasseværelset
Telefonopringninger jeg aldrig får lavet
Bøger jeg aldrig får skrevet
Malerier jeg aldrig får malet
Serier jeg aldrig får tegnet
I stedet for regninger jeg ikke får betalt
Børn jeg ikke får set
En ekskone der blomstrer op
og får sit drømmejob
Når jeg mærker efter på mine tanker
er de sært bløde som balloner fyldt med vand
Min hjerne er som en bævrende budding
Den kan ikke stå stille længe nok,
før den brister
Jeg når ingenting
og jeg kommer aldrig videre.
torsdag den 29. marts 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar