Min hustru fik et afslag på en jobansøgning underskrevet med denne vanvittigt gestiske krølle (underskriverens identitet er sløret, så ingen skal vide, hvem det er, der kan finde på at underskrive sig således – dette er en venskabelig blog, ikke en grafologisk gabestok). Den ligner noget, man har hevet op af afløbet i Jacksons Pollocks badeværelse.
Man kan som en øvelse selv prøve at genskabe den håndbevægelse, der har været nødvendig for at spinde denne blå tornado og forestille sig, hvordan underskriveren må have haft det ved afslagsbrev nr. 200.
Konklusion: Det kan godt være, der har været mange ansøgere, men var det virkelig nødvendigt med så mange krøller oven i hinanden?
Tak.
3 kommentarer:
Jeg synes sgu den er ret flot - Jackson Pollock på den fede måde. Mener du at det krænkende består i at krøllerne har mistet enhver lighed med bogstaver, og derfor ikke længere repræsenterer en menneskelig afsender på afslaget? Ansvarsforflygtigelsen i det?
Noget i den stil. Signaturen er selvfølgelig bemærkelsesværdig, idet den er som en overdrevet karikatur af den sædvanlige underskriftkrølle = den har 8 gange flere krøller oven i hinanden, end man som regel ser. Spørgsmålet er så: Hvorfor overhovedet lave noget, der skal ligne bogstaver? Lade som om man skriver, når det ikke er bogstaver alligevel? Hvorfor ikke bare lave en tegning? Eller bruge en Spirograph? Men det tror jeg ikke, mennesker, der sligt sig signerer, ville gøre.
At det er et afslag er tilfældigt. Jeg synes ikke, der er noget krænkende i det. Underskriften fangede bare mit øje, da brevet hang på køleskabet. Ansvarsforflygtigelsen gælder kun det kalligrafiske!
Hvorfor hænger det på køleskabet - som et bevis på, at hun faktisk HAR søgt job, eller..?
Send en kommentar